Kold quinoasalat i sennep/dild dressing
Prøv denne lækre salat på brødet som pålæg
Quinoa er total sund og mætter godt, og det spises ofte som tilbehør i stedet for ris, kartofler eller pasta. Men har du aldrig prøvet at spise det på denne måde, som pålæg, skal du virkelig glæde dig!
Ingredienser
- 1 dl kold kogt quinoa
- ½ dl plantefløde
- 1 spsk. citronsaft
- 2 tsk. dijonsennep
- 1 tsk. tørret dild
- 1 tsk karry
- 2 syltede agurker i tern
- ½ lille rødløg i fine tern
- Salt & peber
- Evt. 1 gulerod i bitte små tern (for ekstra knas og farveorgie)
Fremgangsmåde
Kom plantefløde (du kan sagtens anvende sojayoghurt, eller en kombination af sojayoghurt og plantefløde, for en mere kalorielet udgave), citronsaft og sennep i en skål, og smag til med krydderierne. Tilsæt derefter finthakket løg og syltede agurker i tern. Kom også den kolde, kogte quinoa i (både hvid, rød eller sort kan anvendes), og smag evt. til med mere salt og krydderier.
Salaten egner sig perfekt til højbelagt smørebrød, da den er både fyldig og festlig at se på. Læg den på groftstrimlet spinatblade som her, eller brug de traditionelle krøllede salatblade til formålet. Pynt med løg, dild eller fennikeltop, fine skiver løg m.m. Salaten er også perfekt i en sandwich, som tilbehør i pitabrød, eller som en smagfuld salat på brunch-bordet!
Luna Månebarn
Kilde: www.maanebarnet.org