Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Dårligt blodomløb

Hvad er blodomløbet og hvorfor kan man få et dårligt blodomløb? Læs svaret her og se hvad du kan gøre, for at forbedre dit blodomløb.

Dårligt blodomløb

 

Hvad er blodomløbet?

Blodomløb, blodforsyning og blodcirkulation er alle sammen ord for det samme. Dit hjerte sørger for at pumpe blodet rundt i hele kroppen, men nogle gange kan blodomløbet være svækket, eller som mange siger, dårligt. Et godt blodomløb er med til at holde celler, muskler osv. ved lige, men blodomløbet gør også at du kan holde varmen – helt ud til fingerspidserne. Dit blodomløb påvirker også din hud og har du et dårligt blodomløb, kan du bl.a. opleve at få tør og skællende hud, hvorimod et normalt fungerende blodomløb understøtter en normal hud. 

Grunden til at blodomløbet påvirker så mange af kroppens funktioner er, at det er gennem blodcirkulationen at ilt fra lungerne, næringsstoffer fra maden og hormoner fra de hormonproducerende organer transporteres. 

Et dårligt blodomløb opdages ofte ved symptomer i hænder, fødder og ben – bliv klogere på hvilke symptomer et dårligt blodomløb kan medføre, i afsnittet ”Hvilke symptomer ses ved dårligt blodomløb?”. 

 

Hvorfor får man et dårligt blodomløb?

Nogle vil i løbet af deres liv opleve at få et dårligt blodomløb. Men hvad er et dårligt blodomløb og hvorfor får nogle personer en ringere blodcirkulation? Et dårligt blodomløb kan have mange forskellige årsager. Det kan være arveligt, skyldes underliggende sygdomme, mangel på motion, alder og livsstil. Især ældre mennesker får et dårligt blodomløb, hvilket skyldes den til tider nedsatte mængde motion, åreforkalkning og andre aldersbetingede faktorer. 

 

Hvilke symptomer ses ved dårligt blodomløb?

De mest almindelige symptomer på et dårligt blodomløb er følgende: 

  • Kolde hænder eller fødder
  • Hævede hænder, fødder eller ben
  • Nedsat immunforsvar
  • Træthed og udmattelse
  • Dårlig fordøjelse
  • Du fryser oftere – selvom omgivelsernes temperatur er tilpas

 

Bivirkninger i forbindelse med et dårligt blodomløb

Hvis du har et dårligt blodomløb, er det vigtigt, at du tager hånd om det og aktivt stimulerer og forbedrer det. Alt efter hvor i kroppen du oplever et dårligt blodomløb og i hvilken grad du er ramt, er der ting du kan gøre for at understøtte dit blodomløb. Dette kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Et ubehandlet dårligt blodomløb kan påvirke både hjerne, hjerte, lever og ben, arme, hænder og fødder. Herunder er det især appetit, hukommelse og kondition der påvirkes når du har en dårlig blodcirkulation. 

Du bør også være opmærksom på, at har du et dårligt blodomløb, så er det en rigtigt god ide at bruge et par kompressionsstrømper der øger blodcirkulationen i dine ben og fødder. Brugen af kompressionsstrømper er især vigtig når du skal på længere rejser, f.eks. i et fly hvor du sidder ned i mange timer uden at bevæge dine ben. Mangler du et par kompressionsstrømper? Se de bløde, svedabsorberende og effektive kompressionsstrømper fra Bamboo Pro her.

 

Hvordan behandles dårligt blodomløb?

Har du mistanke om at du har et dårligt blodomløb? Så bør du kontakte din læge som hurtigt kan give dig et svar. Det er også lægen der informerer dig om videre behandling, hvis du skulle være ramt af dårligt blodomløb. Behandlingsmetoden afhænger bl.a. af årsagen til dit dårlige blodomløb.

 

Sådan understøtter og optimerer du dit blodomløb

Alt efter årsagen til dit dårlige blodomløb, er der nogle metoder til at forbedre dit blodomløb. Du kan sørge for at spise sundt og varieret, følg gerne De officielle kostråd og find inspiration til spændende retter i vores samling af opskrifter for hele familien. En sund kost giver kroppen det den har behov for, for at kunne fungere optimalt. 

Derudover kan du, så vidt det nu engang er muligt, dyrke mere motion. Motion behøver ikke være lange løbeture eller lignende, men kan sagtens være en rask gåtur hvor pulsen kommer op og du får lidt sved på panden. Når du begynder at dyrke motion og træne din kondition, påvirker det dit blodomløb positivt da alle muskler bruges og hjertet skal arbejde lidt ekstra. Hvis du er frisk og frejdig, kan du måske endda nå de famøse 10000 skridt om dagen.

Ved siden af en sund kost og motion, kan du lave nogle af de mange kredsløbsstimulerende øvelser. Der findes et væld af øvelser som sætter gang i dit blodomløb – nogle kan laves siddende, andre stående og endda nogle liggende. Til at komme i gang har vi her et par øvelser du kan lave, næsten hvor end du er.

  1. øvelse for et bedre blodomløb
    For et bedre blodomløb i dine ben, herunder fødderne, kan du vippe og rotere dine ankler. Vip dine fødder op og ned og roter dine ankler begge veje. Du kan lave øvelsen siddende og liggende.

  2. øvelse for et bedre blodomløb
    Sæt dig på en stol, sengekanten eller andet og løft dit ene ben en smule. Bøj derefter underbenet ind mod undersiden af dit lår. Når du gør dette, skal du gerne kunne mærke at det strækker i låret. Når du kan mærke at det strækker, skal du holde benet i positionen i 5-10 sekunder hvorefter du slapper af. Lav øvelsen med begge ben på skift 5-10 gange.

Andre tiltag du kan gøre, er at stoppe med at ryge, skære ned på alkohol, undgå så vidt muligt at blive stresset og drik rigeligt med vand hver dag. 

 

Ginkgo biloba og dårligt blodomløb

Ginkgo biloba bidrager til at normalisere den perifere blodgennemstrømning. Mange har haft gavnlig effekt ved at tage et dagligt tilskud af ginkgo biloba. Ginkgo biloba kaldes også for tempeltræ og i kosttilskud anvendes enten ekstrakt eller pulveriserede blade fra træet. Hos Helsam forhandler vi kosttilskud med ginkgo biloba af høj kvalitet. Vælger du at købe et ginkgo biloba kosttilskud på helsam.dk, kan du få gratis levering til din nærmeste Helsam-butik

Vil du gerne vide endnu mere om ginkgo biloba og dets virkninger? Læs den spændende artikel om tempeltræet og dets virkninger her på helsam.dk.

Sortér efter