Hvad er blodtryk?

Hvad er blodtryk?

Blodtrykket er betegnelsen for det tryk som blodet laver på blodkarrene i hele kredsløbet. Det betyder altså, at når du måler dit blodtryk, kan du få syn for sagen, for hvor hårdt dit hjerte arbejder, når blodet skal pumpes ud i hele kroppen. En måling af blodtrykket angives altid i to tal, nemlig et slagtryk og et hviletryk. Disse to tal går normalt under navnene det systoliske- og diastoliske blodtryk – mere om det senere.

Du har måske hørt om et forhøjet blodtryk, hvilket ret mange danskere faktisk lider af, af den ene eller anden grund. Det er dog vigtigt at vide, at blodtrykket kan variere meget fra person til person. Det skyldes bl.a. at alder og aktivitetsniveau spiller en stor rolle. Blodtrykket stiger dog altid med alderen. 

Systolisk og diastolisk blodtryk

Hvis du har fået målt dit blodtryk hos lægen eller et andet sted, kender du sikkert til betegnelsen 120 over 80, eller andre tal afhængigt af lige netop dit blodtryk. Når dit blodtryk måles, måles det i enheden mmHg, millimeter kviksølv. 

Blodtrykket består som nævnt, af det systoliske blodtryk (det høje tal) og det diastoliske blodtryk (det lave tal). Det systoliske blodtryk er det der pumper blodet ud i blodkarrene, mens det diastoliske blodtryk er det der kan måles når hjertet igen fyldes med blod, altså når blodet føres tilbage fra blodkarrene. Det er også her, at hjertet får et utroligt kort hvilerum. 

Hvad er et normalt blodtryk?

Blodtrykket kan variere meget mellem mennesker, bl.a. i forhold til alder, køn og fysiske aktivitetsniveau. Dog er et normalt blodtryk omkring 120/80 mmHg for både kvinder og mænd. Som tidligere nævnt, kan dit blodtryk sagtens være normalt, selvom det måske er lidt lavere eller højere – det afhænger nemlig af bl.a. din alder og dit aktivitetsniveau. 

Unge mennesker kan have et blodtryk på 105/65, hvor det stadig vil være et normalt blodtryk. Ældre personer kan have et acceptabelt blodtryk selvom det viser 150/90. Er du i tvivl om dit blodtryk er for højt eller lavt, kan du selv måle det og bruge tabellen herunder, til at se hvor du ligger. Alternativt kan du bede din læge om at foretage målingen. 

Hvis du måler dit blodtryk selv, er der nogle forhold du skal huske at tage, for at få en så korrekt måling som muligt. Du skal bl.a. sørge for at hvile i 5 minutter eller mere, inden du foretager målingen af dit blodtryk. Derudover bør du ikke have drukket koffeinholdige drikke, f.eks. kaffe, te eller energidrikke, mens du ligeledes bør undgå tobak og nikotinprodukter. Disse produkter kan nemlig påvirke dit blodtryk, hvorfor du kan risikere at få en forkert måling af blodtrykket. 

Du kan læse mere om at måle dit blodtryk i afsnittet, hvordan måles blodtrykket?

Forhøjet blodtryk

Dit blodtryk kan være for højt eller for lavt i forhold til normalen. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at du måler dit blodtryk to gange dagligt i mindst tre dage. Mål gerne om morgenen inden du spiser, drikker kaffe eller lignende. Dermed får du en meget præcis måling. Du kan evt. måle midt på dagen eller om aftenen igen. Sørg blot for, at du ikke har indtaget koffein, nikotin og lignende, inden din måling.

Der er tale om et forhøjet blodtryk, hvis du hos din læge har fået målt blodtrykket til at være 140/90 mmHg eller højere. Dog vil du ofte skulle måle blodtrykket derhjemme nogle dage efterfølgende. Det skyldes, at der kan være en usikkerhed i den måling du får taget målingen, da du kan være nervøs og lignende. Mange rammes af ”hvid kittel” syndromet, når de er hos lægen. Det betyder, at pulsen automatisk påvirkes, når man sidder hos lægen og skal have noget kontrolleret. Det er netop derfor, at mange læger ønsker, at du foretager målinger derhjemme efterfølgende.
Det er yderst sjældent at et forhøjet blodtryk kan mærkes fysisk. Derfor er det altid en god idé at få målt sit blodtryk engang i mellem. Symptomer på forhøjet blodtryk kan være:

• Hovedpine og træthed over længere tid
• Hjertebanken, øget puls
• Næseblod uden klar årsag

Ubehandlet forhøjet blodtryk kan resultere i forskellige sygdomme, herunder hjerteproblemer. I dag er der mange behandlingsmuligheder, hvis du skulle have et forhøjet blodtryk.
Man ved ikke præcist hvad et forhøjet blodtryk skyldes, men nogle faktorer spiller en rolle i forhold til hvem der får det. Faktorer som kan øge risikoen for forføjet blodtryk, er bl.a.:

• Diabetes 1 og 2
• Overvægt
• Fed- og saltet mad
• Inaktivitet – mangel på motion
• Alkoholmisbrug 

Lavt blodtryk

Ligesom et blodtryk kan være forhøjet, kan det også være for lavt. Et lavt blodtryk er hvis blodtryksmålingen viser 90/60 eller under. Lavt blodtryk i stående stilling er én form for lavt blodtryk og er relativt udbredt blandt personer i alle aldre. Grunden til at det kaldes lavt blodtryk i stående stilling er, at blodtrykket falder når en person rejser sig efter at have siddet eller ligget ned. Ofte vil man føle sig svimmel og få synforstyrrelser, men kun kortvarigt. Denne form for lavt blodtryk ses ofte hos svagere personer, f.eks. i forbindelse med sygdom.

• Et lavt blodtryk i almindeligt kan ramme alle personer. Det ses ofte i forbindelse med:
• Stående stilling uden bevægelse i lang tid
• Høj varme – f.eks. hedebølge om sommeren
• Efter måltider hvor der er blevet spist meget
• Fysisk anstrengelse hvor mindre blod strømmer til hjernen

Det er først nødvendigt at kontakte din læge, hvis du gentagne gange oplever at blive svimmel, få synsforstyrrelser eller i sjældne tilfælde besvime. Sker det blot en gang i mellem, kan du ændre på dine måltiders størrelse, anstrenge dig mindre fysisk og rejse dig langsommere efter du har siddet eller ligget.

Læs mere om lavt blodtryk og hvad du bør være opmærksom på

Sådan måles dit blodtryk

Blodtrykket måles ved hjælp af en blodtryksmåler – enten hjemme hos dig selv, hos lægen eller på sygehuset. Blodtryksmåleren har en manchet som sættes på overarmen. Denne fyldes med luft og strammer om armen, hvorved blodtrykket måles. Når blodtrykket måles skal det gerne ske to gange dagligt, både inden morgenmaden og inden aftensmaden. På disse tidspunkter er blodtrykket påvirket mindst muligt af mad og drikke.

Når du måler dit blodtryk skal du være afslappet og måle det tre gange, altså seks gange dagligt. Blodtrykket kan ændre sig fra måling til måling, men det er det højeste tal du skal gå efter. 

Målingen giver to tal – det systoliske- og det diastoliske. Se tabellen længere oppe, hvor du hurtigt og nemt kan se, om dit blodtryk er lavt, normalt eller forhøjet.

Er du stadig i tvivl om, hvordan du måler dit blodtryk korrekt, kan du blive endnu klogere i artiklen ”Sådan måler du dit blodtryk”. 

Køb en automatisk blodtryksmåler til hjemmebrug. 

Hvad påvirker dit blodtryk?

Dit blodtryk kan påvirkes af flere forskellige faktorer. Derfor er det vigtigt at vide, hvad du kan ændre for at holde dit blodtryk normalt. Vidste du, at motion, rygning, kost, medicin og stress kan påvirke dit blodtryk? Herunder beskriver vi en del af de faktorer, som kan sænke dit blodtryk.

• Motion
  Motion er en vigtig faktor hvis du har forhøjet blodtryk og ønsker at sænke det. Det er vigtigt at være klar over, at det ikke behøver at være den mest anstrengende form for motion, da det er mængden der tæller. Derfor bør du også motionere mindst en halv time dagligt, men meget gerne mere. 
  
  
• Kost
  Din kost påvirker dit blodtryk meget, især hvis den indeholder meget mættet fedt, salt og sukker. Mættet fedt findes især i kød, smør, ost og mælk, mens den sundere umættede fedt findes i vegetabilske fødevarer. Sørg for at spise sund og varieret, du kan evt. følge de officielle kostråd – så får du nok af alle typer fødevarer, samt vitaminer og mineraler. Er du en stor kaffe- eller te elsker, skal du måske skrue ned for dit forbrug. Koffein kan nemlig påvirke både dit blodtryk og din hjerterytme.
  
  
• Rygning
  Nikotin påvirker blodtrykket negativt ved at øge det. Det sker når nikotinen øger adrenalinniveauet som får blodkarrene til at trække sig sammen, samt hjertet til at slå hurtigere. Derudover øger rygning risikoen for åreforkalkning, hvilket bl.a. kan resultere i kronisk forhøjet blodtryk.
  
  
• Alkohol
  Når du drikker alkohol, udvides dine blodårer. Dermed falder blodtrykket og hjertet skal derfor pumpe mere og hurtigere, for at blodets gennemstrømning i kroppen holdes på et normalt og korrekt niveau.
  
  
• Gener
  Ligesom mange andre lidelser, kan et forhøjet blodtryk også være arveligt. Det betyder, at har én af dine forældre forhøjet blodtryk, er risikoen for at du selv får det, noget større end ellers. Hvis du ved at I, i din familie lider af forhøjet blodtryk, kan du med fordel måle blodtrykket hjemme jævnligt.
  
  
• Medicin
  Forskellige typer medicin kan øge dit blodtryk. Det gælder bl.a. p-piller, hvilket gør, at kvinder bør være ekstra opmærksomme på deres blodtryk.

Et normalt blodtryk med Helsam

Vil du gerne påvirke dit blodtryk positivt? Hos Helsam finder du inspiration til både motion og en sund og varieret kost. I artiklen ”Derfor skal du dyrke motion”, kan du blive klogere på, hvad motion helt konkret gør for kroppen og dit velvære. Vidste du f.eks. at morgentræning kan give fornyet energi til resten af dagen, samtidig med at du slipper for at skulle tænke på eftermiddags- eller aftenstræningen. 

Lækre, veganske retter kan være en fordel at spise, hvis du har et forhøjet blodtryk. Prøv en smagfuld vegetarisk ret med karry, bønner og blomkål. Retten har masser af smag og kan b.la. spises med ris. Falafler med økologiske kikærter er fantastiske i f.eks. pita, og kan sagtens nydes af hele familien.

Blodtryk – ofte stillede spørgsmål

• Hvad er blodtryk?
Blodtrykket er betegnelsen for det tryk som blodet laver på blodkarrene i hele kredsløbet. Blodtrykket består af det systoliske blodtryk (det høje) og det diastoliske blodtryk (det lave).

• Hvad er et normalt blodtryk?
Et normalt blodtryk ligger omkring 120/80 mmHg for både kvinder og mænd.

• Hvad er et lavt blodtryk?
Et lavt blodtryk er hvis blodtryksmålingen viser 90/60 eller under.

• Hvad er et forhøjet blodtryk?
Hvis du har fået målt blodtrykket til at være 140/90 mmHg eller højere, er der tale om et højt blodtryk.