Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Sådan måler du dit blodtryk

Hvordan måler du dit blodtryk, så du får den mest præcise måling? Få svaret her.

Sådan måler du dit blodtryk 

 

Hvad er blodtryk?


Dit blodtryk er en god indikator for, hvordan du og din krop har det. Blodtrykket er det tryk som dit blod laver på blodkarrene i hele kroppen, altså hvor hårdt dit hjerte arbejder, for at pumpe blodet rundt i din krop. Et blodtryk måles og angives med to værdier – det systoliske og diastoliske blodtryk. Blodtrykket kan være for lavt, normalt, let forhøjet, forhøjet og meget forhøjet.

 

Hvad er blodtryk?

 

Hvornår skal du måle dit blodtryk?

Det er ikke helt ligegyldigt hvornår på dagen du måler dit blodtryk. For en mest præcis måling skal du måle dit blodtryk inden morgenmaden og igen før aftensmaden. Dermed vil maden ikke påvirke dit resultat. Det er vigtigt at du måler dit blodtryk to gange dagligt og tre gange hver gang du måler – altså 6 målinger i alt pr dag. Grunden til at dit blodtryk skal måles tre gange både morgen og aften er, at der kan være små svingninger i resultatet. 

 

Forbered dig på din blodtryksmåling

Inden du måler dit blodtryk, er det en god idé at du forbereder dig. Ved at forberede dig, opnår du en mere præcis og valid måling. Dit blodtryk svinger igennem hele dagen og er højere når du er fysisk aktiv, stresset eller spiser/drikker. Før du måler dit blodtryk, bør du sørge for, at du har hvilet dig i 5-10 minutter. Derudover bør du ikke have indtaget kaffe, alkohol, nikotin (rygning, snus osv.) lige inden du måler dit blodtryk. Husk desuden ikke at sidde med benene over kors inden eller imens du måler dit blodtryk. Du må heller ikke tale, men forholde dig helt rolig. Der skal ikke meget til at påvirke blodtrykket. 

 

Sådan måler du dit blodtryk

Når du sidder godt og roligt, skal du som det første placere blodtryksapparatets manchet på din overarm. Slap af i ca. 5 minutter før du foretager målingen af dit blodtryk. Når målingen er færdig, er det en god idé at skrive resultatet på et stykke papir, i en app på telefonen eller et tredje sted. Vent to minutter og foretag 2. måling og vent igen to minutter før 3. og sidste måling.

Ud fra dine målinger kan du nu se, om du har et lavt blodtryk, et normalt blodtryk eller et forhøjet blodtryk. Du kan evt. bruge oversigten herunder når du skal se, hvad dit blodtryk er. 

 

Forhøjet blodtryk?

 

Er dit blodtryk lavt, normalt eller forhøjet?

Brug nedenstående tabel til at se, hvorvidt dit blodtryk er for lavt, normalt eller forhøjet.

Blodtrykstabel

 

Hvilken blodtryksmåler er bedst?

Der er mange forskellige blodtryksmålere på markedet. Nogle er til brug på håndleddet og andre til overarmen. De blodtryksapparater/målere der virker bedst og giver den mest præcise måling, er fuldautomatiske blodtryksmålere med manchet til overarmen. Vælg også gerne en blodtryksmåler fra en producent som er godkendt af Dansk Hypertensionsselskab, Educational Trust eller British Hypertension Society. Ved at vælge en blodtryksmåler som er godkendt af en af ovenstående institutioner, er du sikret en måler der er pålidelig og præcis. 

Du kan sagtens vælge en blodtryksmåler som ikke er godkendt af en institution, men vær da opmærksom på, at der er risiko for fejlmålinger.

Inden du investerer i en blodtryksmåler, kan du med fordel måle omkredsen af din overarm. Overarmens omkreds skal du nemlig bruge, når du skal vælge den korrekte størrelse manchet til din blodtryksmåler. Vælger du en forkert størrelse manchet, kan det give upræcise målinger. En for lille manchet giver høje resultater, mens en for stor manchet giver for lave resultater. 

 

Har du et for lavt blodtryk?

 

Har du brug for en blodtryksmåler?

Er du i tvivl om du behøver en blodtryksmåler derhjemme? Det er ikke sikkert, men kan du svare ”ja” til ét eller flere af følgende spørgsmål, bør du måske anskaffe dig en så du nemt og behageligt kan holde styr på dit blodtryk.

  • Ryger du?
  • Spiser du meget fed mad?
  • Er du overvægtig?
  • Er dit kolesterol forhøjet?
  • Dyrker du lidt eller meget lidt motion?
  • Har du diabetes?
  • Har nogen i din familie kredsløbssygdomme?
  • Er du over 50 år?

 

Easy Rapid

Mål dit blodtryk med Helsam

Bliv klogere på dit blodtryk med Helsam – vi har i vores artikelunivers flere artikler omhandlende blodtrykket. I denne artikel er du løbende blevet præsenteret for de andre artikler, alt efter om du gerne vil vide mere om lavt blodtryk, forhøjet blodtryk eller bare blodtryk generelt. 


Du finder også en præcis og driftssikker blodtryksmåler her på helsam.dk. Easy Rapid er justerbar (22-42 cm) så du nemt kan tilpasse den til din overarm. Blodtryksmåleren har desuden intern hukommelse og kan lagre op til 60 målinger. Der medfølger brugsanvisning på dansk så alle kan være med.

Sortér efter