Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Fordøjelse

En god fordøjelse giver velvære og optimal optagelse af næringsstoffer. Bliv klogere på fordøjelsen her.

 

Hvad er fordøjelse?

Du kender helt sikkert til, at mad skal fordøjes, når du har spist. Men hvad er fordøjelsen egentligt, og hvordan fungerer det? Allerede fra første bid af din mad, begynder fordøjelsessystemet at arbejde. Fordøjelsen, kaldet fordøjelseskanalen, strækker sig lige fra mund til endetarm – altså hele vejen gennem din krop. Mellem mund og endetarm findes flere organer, som i fællesskab sørger for, at maden du spiser nedbrydes og kan optages i kroppen. 

Fordøjelseskanalen består af:

  • Mund
  • Spiserør
  • Mavesæk
  • Tynd-, tyk- og endetarm
  • Lever
  • Galdeblære
  • Bugspytkirtel

Når du spiser mad, tilfører du kroppen næringsstoffer som nedbrydes og optages, hvorefter næringsstofferne bidrager til alle kroppens funktioner. Funktioner er bl.a. at vokse, at vedligeholde blødt- og hårdt væv, at danne proteiner samt at skabe energi til alle funktioner og processer i kroppen. 

 

Hvor lang tid tager fordøjelsen?

Fra du har spist til det når endetarmen og kommer ud som afføring, går der 1-2 dage. Men hvordan foregår fordøjelsen? 

Når du tager den første bid, deles maden i mindre stykker samtidig med at spytproduktionen øges. Spyttet gør maden blød, glat og indeholder desuden et særligt enzym, som nedbryder stivelse. Når maden synkes, sørger spiserøret for at føre maden ned i mavesækken, hvor maden blandes med mavesækkens safter. Dermed nedbrydes maden til endnu mindre dele og sendes videre til tolvfingertarmen og tyndtarmen. 

Mens maden er i tyndtarmen, udskiller galdeblæren galde som nedbryder fedt. Bugspytkirtlen udskiller samtidig fordøjelsesenzymer som bidrager til den sidste del af fordøjelsen, altså nedbrydning af maden. Når maden er i så små dele som muligt, kan næringsstofferne optages gennem tarmenes vægge. Her føres næringsstofferne ud til de dele af kroppen, som har brug for dem, via blodet.

De resterende dele af maden videreføres til endetarmen, for til sidst at forlade kroppen gennem endetarmen som afføring.

 

Hvordan får man en bedre fordøjelse?

Er din fordøjelse ikke helt så god som du ønsker? Der er meget du kan gøre for at få en bedre fordøjelse. Hård mave, løs mave, oppustet mave og mavekneb er noget af det der kan være tegn på, at din fordøjelse ikke er helt som den bør være. 
Herunder kan du læse mere om, hvad du selv kan gøre for at forbedre din fordøjelse – helt naturligt:

  • Dyrk motion hver dag og gerne en halv time. Motion stimulerer tarmenes bevægelse, hvilket gør det nemmere for maven at føre maden rundt i fordøjelseskanalen. 
  • Spis sundt og varieret for at få alle de næringsstoffer du har brug for, samt fibre osv. til stimulering af tarmene.
  • Husk fibre og fuldkorn som giver maven noget at arbejde med. Fibre findes også i grøntsager og frugt, hvilket gør det til vigtige fødevarer at spise. 
  • Drik væske da det blødgør maden og din afføring. Derudover er væske vigtigt for at holde dig hydreret. 
  • Gå på toilettet når du skal. Undertryk ikke trangen til at skulle på toilettet, da det kan nedsætte tarmenes aktivitet og resultere i hård mave. 

 

Inspiration til velsmagende mad

Måske kender du allerede flere gode opskrifter med indhold af fibre og fuldkorn. Hvis ikke, så har vi i vores store opskriftsunivers en masse opskrifter du kan prøve. Prøv f.eks. grovboller med græskarkerner og chiafrø, morgenboller med fiberHUSK eller gode madstykker med fiberHUSK, peberfrugt og skinke – perfekt til madpakken.

Til aftensmaden er frækkedeller (frikadeller uden kød) yderst velsmagende. Med indhold af champignon, tofu og fiberHUSK får du gode næringsstoffer til aften eller middag. Lækre og saftige humusbøffer med kikærter og havregryn er også en god idé til middagen. 

 

Husk psyllium understøtter fordøjelsen

Hvis du allerede dyrker motion, spiser sundt og varieret, men stadig døjer med fordøjelsen, kan du prøve Husk der med sit indhold understøtter en normal fordøjelse.

HUSK psyllium mavebalance er et kosttilskud bestående af varmebehandlede loppefrøskaller, som når når de indtages, svulmer op og suger væske til sig og dermed opnår du en øget mæthedsfornemmelse da de små loppefrøskaller suger mange gange deres egen vægt. Psyllium frøskaller bidrager til en regelmæssig tarmfunktion og fordøjelse.

 

Kosttilskud for fordøjelsen

Et kosttilskud kan i tilfælde hvor du har behov for det, støtte din fordøjelse. Artiskok fra Natur-Drogeriet indeholder bitterurten, artiskok. Artiskok understøtter fordøjelsen. Fordøjelseskosttilskuddet fra NANI indeholder forskellige urteekstrakter, herunder artiskok, kamille, elm og ingefær. Elm understøtter fordøjelsen og ingefær bidrager til en normal fordøjelse ved at være fordøjelsesfremmende.

 

Støt din fordøjelse med Helsam

Hos Helsam har vi alt du behøver til at få en god fordøjelse – bortset fra motion. Det må du selv sørge for. Fibre, fuldkornsprodukter og kosttilskud har vi derimod et bredt udvalg af. Køb dine varer online på helsam.dk eller i en af vores mange butikker. Ved onlinekøb kan du vælge at få din ordre leveret fragtfrit til din nærmeste Helsam-butik. Skulle du have spørgsmål til et produkt eller fordøjelsen, er du altid mere end velkommen til at kontakte os eller spørge vores butikspersonale til råds. 
Sortér efter