Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Low FODMAP

Low FODMAP er en diæt til dig med fordøjelsesproblemer. Med Low FODMAP listen kan du få kontrol over din kost og lindre dine symptomer. Bliv klogere her.

Low FODMAP

 

Hvad er Low FODMAP?

Døjer du med udspilet mave, gentagende luft i maven eller svingende afføringsmønstre? Den gode nyhed er, at du – med stor sandsynlighed – vil kunne komme symptomerne til livs med Low FODMAP diæten. 

Low FODMAP hjælper dig med at stabilisere din mave ved at udelukke bestemte kulhydrater fra din kost i fire til otte uger. Oftest skyldes fordøjelsesproblemer nemlig, at der er en, eller en hel gruppe af, kulhydrater, som din mave ikke kan tåle. Ved at udelukke bestemte kulhydrater fra din kost kan du således finde ud af, hvilke kulhydrater, din mave ikke kan klare, og som du derfor bør lade være med at spise fremover. Ordet FODMAP er en forkortelse for de kulhydrater, som du udelukker fra kosten, og derfor er selve navnet en god huskeregel – men det vil vi vende tilbage til. 

 

Derfor er low FODMAP diæten anderledes

Mange som har fordøjelsesproblemer, får oftest foreslået at drikke mere vand, dyrke motion og spise flere fibre for at lindre symptomerne. Men især anbefalingen om at spise flere fibre kan gøre symptomerne værre, og det er derfor her, at Low FODMAP kommer ind i billedet. 

 

Hvor lang tid skal der gå, inden du prøver low FODMAP?

De fleste af os har døjet med maveproblemer i perioder. Og hvis du blot har haft kortvarige symptomer, så er Low FODMAP ikke det ideelle valg - endnu. Hvis du til gengæld har haft problemer med dine tarme i over tre måneder - og din læge ikke har kunnet finde årsagen – så kan du med fordel prøve Low FODMAP.

 

Sådan fungerer FODMAP

Er du en af dem, som tager afstand fra alt, der indeholder ordet ’diæt’, da du synes, at det konnoterer afmagringskure og sultestrejker? Så bør du ikke afskrive Low FODMAP endnu. Diæten er nemlig helt anderledes fra de typiske diæter, vi kender, da det er en kortvarig diæt, hvor formålet ikke er at tabe sig men udelukkende skabe en bedre tarmsundhed og opnå symptomlindring.

 

Low FODMAP: Dét skal du gøre

Low FODMAP foregår over en periode på fire til otte uger, hvor den første del af diæten går ud på at udelukke bestemte fødevarer fra kosten. Denne del gøres for at blive symptomfri, inden man prøver at inkorporere de enkelte fødevarer igen – en efter en. Oftest bruger man tre dage på at inkorporere en fødevare, da man gradvist sætter indtaget op. Det kan for eksempel være, at man den første dag drikker en deciliter mælk og sætter det op til to deciliter den næste dag, hvis man ikke oplever symptomer. Når man gradvist har øget mængden af fødevaren, og der ikke er opstået symptomer, ved man, at man kan genindføre mælk i sin kost – men først efter, at Low FODMAP diæten er færdig.

Hvis du til gengæld oplever symptomer, når du spiser en bestemt madvare, så ved du, at du skal holde dig fra denne fremover. Der kan sagtens være flere ting fra listen, som du ikke kan tåle, og derfor skal du ikke stoppe diæten, når du oplever symptomer første gang. Kør diæten færdig – så får du det bedste resultat.

 

Hvad må du spise?

Low FODMAP indeholder to forskellige slags madvarer: Low FODMAP og High FODMAP. Det, som du må spise i løbet af diæten kaldes for Low FODMAP, mens High FODMAP er det, som du skal holde dig fra. Det kan til tider godt være svært at huske på, hvad du må og ikke må spise, men her kan du skæve til navnet ’FODMAP’, som indikerer de fødevarer, du skal gå en stor bue udenom. 

  • F angiver ’Fermenterbare’, som hentyder til de kulhydrater, der bliver nedbrudt i tarmen. 
  • O står for ’Oligosakkarider’, som er fruktaner og galaktaner, der eksempelvis findes i hvede, løg, porre og rug. 
  • D står for ’Disakkarider’, som kan være laktose og mælkesukker, der for eksempel findes i mælk, is, mælkechokolade og syrnede mælkeprodukter. 
  • M er ’Monosakkarider’, også kendt som frugtsukker, hvilket du finder i artiskok, asparges, honning og æbler.
  • A står blot for det engelske ord ’And’, som betyder ’og’. 
  • P angiver til sidst ’Polyoler’, der er sukkeralkoholer, som findes i for eksempel sukkerfrit tyggegummi, brombær, avokado og svampe.

 

Sørg for at være opdateret på din FODMAP-liste

Hvis du ikke kan huske hvilke fødevarer, du skal undgå, så kan du med fordel downloade appen ’Monach’. Her bliver du guidet i de sidste nye informationer, og du kan finde de komplette lister med Low og High FODMAP. 

 

Afprøv Low FODMAP med Helsam

Med Low FODMAP diæten er der mange madvarer, som du skal holde dig fra. Blandt andet er laktose- og glutenprodukter High FODMAP, og derfor skal du udelukke disse fra din kost. Hos Helsam kan du heldigvis finde en masse laktose- og glutenfri produkter, så du stadig kan spise varieret. Mærket, Det Glutenfrie Verksted, har blandt andet pizzabunde, pandekager og chokoladekage uden gluten. Samtidig har det populære brand Naturli også et væld af laktosefrie og plantebaserede produkter, som du kan nyde godt af under Low FODMAP diæten.

Gå på opdagelse i Helsams store sortiment af mælkefrie drikke, sødemidler og meget andet lige her
Sortér efter