Mænds fertilitet og alder
Hænger mænds fertilitet sammen med alderen? Få svaret her og læs mere om mineraler der øger sædkvaliteten.
Mænds fertilitet – kort og godt
Når man taler om mænds fertilitet, er det dannelsen, mængden og mobiliteten af sædceller der er fokus på. Overordnet er det sædkvaliteten der ses på, når det fastlægges hvor hurtigt og nemt en mand kan gøre en kvinde gravid. Der er mange faktorer som kan påvirke sædkvaliteten i enten positiv eller negativ retning.
I denne artikel får du svar på, om mænds alder påvirker fertiliteten, altså sædkvaliteten. Derudover får du gode råd til at forbedre din sædkvalitet samt viden om kosttilskud der spiller en vigtig rolle i forhold til din fertilitet.
Påvirker en mands alder fertiliteten?
En mands fertilitet er bedst i alderen 20 til slut trediverne. Herefter begynder alderen af påvirke sædkvaliteten betydeligt. Dermed ikke sagt, at du som mand ikke kan få børn, det bliver blot sværere og der er større risiko for komplikationer under- og efter graviditet og fødsel.
Der er mange fordele ved at få barn, eller forsøge at få barn, inden alderen bliver for høj. Det skyldes, at allerede fra 20 års alderen og frem, falder mænds sædvolumen og sædcellernes bevægelighed. En mand på 25 år +/- nogle år tager gennemsnitligt 4,5 måneder, om at gøre en kæreste/kone gravid, mens det for mænd over 40 år i gennemsnit tager 2 år.
Det mandlige kønshormon, testosteron, har en vigtig rolle i dannelsen af sædceller. Jo mere testosteron du har, des bedre og flere sædceller vil du højst sandsynligt have.
Sådan styrker du din fertilitet
Undgå at ryge – rygning nedsætter både sædcellernes bevægelighed og mængden af sædceller betydeligt. Allerede ved blot en halv pakke cigaretter dagligt, kan fertilitetens fald måles. Heldigvis bliver fertiliteten helt normal igen, når du stopper med at ryge.
Spis masser af frugt og grønt. Frugt og grøntsager indeholder gode vitaminer og mineraler som alle bidrager til kroppens funktioner og at de fungerer normalt, herunder fertiliteten.
Drik væske og gerne vand. Hvis du er i underskud af væske, påvirker det din sædproduktion negativt.
Motion har en positiv virkning på rigtigt mange forskellige funktioner i kroppen, også fertiliteten. Sørg for at få motion hver dag, gerne de 30 minutter som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Tab dig eller tag på – alt efter om du er over- eller undervægtig. Det er hverken godt for fertiliteten at veje for meget, eller veje for lidt. Begge dele forringer frugtbarheden en del.
Drik mindre alkohol – højst 14 genstande om ugen, hvilket er Sundhedsstyrelsens anbefaling for mænd og deres alkoholindtag.
Kosttilskud til en bedre fertilitet
Udover en sund og varieret kost, samt daglig motion, kan du tage et eller flere af følgende kosttilskud. Husk at kosttilskud kun bør fungere som supplement til en sund kost og aldrig kan erstatte din kost.
Zink er et mineral som bl.a. bidrager til en normal reproduktion, altså fertiliteten. Derudover understøtter zink også et normalt testosteronniveau i blodet.
Selen er vigtigt for at sædcellerne dannes normalt, og lige som zink er selen også et mineral.