Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Kom godt gennem vinteren

En sund og varieret kost er vigtig, men ikke altid nok, og det kan derfor være en rigtig god ide at supplere med kosttilskud.

Kom godt igennem vinteren

Af Aase Thomsen, autoriseret helsevejleder, Helsam Aalborg City, november 2013 - opdateret september 2021.

Kombinationen af en stresset hverdag og vinterens slud, blæst og svingende temperaturer kræver et stærkt immunforsvar.

En sund og varieret kost er vigtig, men ikke altid nok, og det kan derfor være en rigtig god ide at supplere med kosttilskud.

 

Det store D

Skandinaviens barske vinterklima er ikke altid godt for krop og sjæl, og derfor er der ifølge Helsevejleder Aase Thomsen kosttilskud, som det giver rigtig god mening at tage, når vinteren melder sin ankomst.

"I Skandinavien har vi ikke så mange solskinstimer, og det går ud over vores D-vitaminbalance. Vi får nemlig D-vitamin fra sollys. Uden D-vitamin kan kroppen ikke udnytte den kalk, vi får gennem kosten, og det har betydning for både knogler og muskler. På en lang, dansk vinter bliver sommersolens ophobede D-vitamindepoter tømt, og så må vi tilføre D-vitamin på anden måde. Det kan i mindre grad gøres gennem kosten, for eksempel ved at spise fede fisk, men den allerbedste måde er at tage D-vitamin som kosttilskud fra november til marts,” forklarer Aase Thomsen og tilføjer, at forskning peger på, at D-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktion.

 

Det høje C

Et andet kosttilskud, som det kan være en rigtig god ide at tage om vinteren, er C-vitamin. Vitamin-C bidrager til immunforsvarets normale funktion og mindsker træthed og udmattelse. Mennesker kan ikke selv danne C-vitamin, og vi skal derfor have det tilført fra kosten eller kosttilskud. 

 

Aases bedste råd til vinteren

Spis varieret og økologisk. Kvaliteten af det, vi spiser, er vigtig. Undgå kemi i dine fødevarer og spis masser af friske og grove, økologiske madvarer. Det giver også mening og er sund fornuft at følge årstiderne madmæssigt, så vores krop får det, vi har behov for i forhold til årstiden. 

 

Få søvn

En god nats søvn er afgørende for et godt immunforsvar. Få gerne otte timers søvn hver nat.

 

Hjælpen er nær

Oplever du, at dit immunforsvar skranter, så husk, at du altid kan finde hjælp i din lokale helsekostbutik.

 
Sortér efter