Alt om influenza og dens varighed
Løber næsen? Er hovedet tungt? Og begynder hosten er generere ekstra meget? Så har du måske influenza. Men hvor lang tid varer det? Og kan du selv gøre noget for at fremskynde processen? Læs med her, og bliv klogere på influenza, varighed og smitte.
Hvem får influenza?
Alle kan få influenza: Unge som gamle, friske som svage. Og influenza kan endda også ramme dyr - ligesom det var tilfældet med svine- og fugleinfluenzaen. Der er dog nogle grupper i befolkningen, som har større risiko for at blive ramt af influenza. Her gælder det eksempelvis ældre over 65 år og personer med svækket immunforsvar. Influenza er nemlig en virussygdom, som immunforsvaret ikke ikke har kunnet beskytte kroppen mod.
Hvis du er over 30 år, er der dog stor sandsynlighed for, at du ikke får influenza i lige så høj grad som dem, der er yngre end dig. Undersøgelser viser nemlig, at voksne typisk kun oplever en mere voldsom og sengekrævende influenza hvert femte år, mens børn oplever det meget oftere.
Hvornår smitter influenza?
Uanset din alder gældet det, at der er øget risiko for influenza, hvis du er alment svækket eller har været i kontakt med en anden person, der har influenza. Vi kan nemlig smitte andre i op til 24 timer, før vi bliver syge - ved for eksempel hoste og nys - og fem til seks dage efter.
Influenza: Varighed og symptomer
Sidder du selv med lidt ondt i halsen, løbende næse og hovedpine? Så kunne det være rart at vide, hvornår du er på fode igen. Og i de fleste tilfælde skal du sætte godt en uge af. En høj feber, forkølelse og andre symptomer vil nemlig oftest være væk efter fire til fem dage, men derefter kan du stadig opleve at være træt i kroppen i et par uger efter.
Når man taler om influenzas varighed, så dukker en anden stor faktor op: Symptomerne. Det er nemlig oftest ubehaget og de gener, der ledsager influenza, som er med til at gøre sygdommen anstrengende. Heldigvis føler de fleste, som har influenza, sig mere alment syge. Det vil sige, at de kan have feber den første uge samt døje med tør hoste, hovedpine og smerter i muskler og led - men ikke mere end det. Derfor er det også sjældent, at generne fortsætter og komplikationer holder ved, efter influenzaen er ovre.
Kan du krydse de nedenstående symptomer af? Så kan det være et tegn på, at du døjer med influenza:
- Du har feber
- Du har hovedpine
- Din næse løber
- Du har ondt i halsen
- Du har tør hoste
- Du har ondt i muskler og led
- Din hoste er blevet løs, og du har nu ondt i brystet
Influenzaen kommer - hvert år
Influenza er en typisk vintersygdom, flere kalder den også sæsoninfluenza, da mange bliver smittet fra december til marts. År efter år. Så selvom det kunne være rart, så kan vi ikke slippe helt af med influenza. Men hvordan kan det være? Jo, influenza er en virussygdom, og virus kan forandre sig i formen. Det betyder, at influenza kommer tilbage hvert år - selvom der er vacciner. Det er dog ikke ensbetydende med, at du skal se frem til døje med ondt i hovedet og høj feber år efter år. Det er blot en indikation på, at der skal en ny vaccine til, hver gang en ny influenza-form opstår.
Influenza A, pandemi eller epidemi?
Vi kender mest til influenza i form af ordet ‘udbrud’, hvor sygdommen pludselig stiger en smule i forhold til tilfælde i befolkningen. Men du har sikkert også hørt ord som ‘epidemi’ og ‘pandemi’ i forbindelse med behandling af influenza, varighed og symptomer. Her er en epidemi en større og mere ukontrolleret udbredelse nationalt af en sygdom, end det man er vant til at se, mens en pandemi er en udbredelse over en eller flere verdensdele. Det kan derfor siges, at en epidemi er et større, ukontrolleret udbrud, mens en pandemi er en epidemi, der har spredt sig til en eller flere verdensdele.
Det er dog meget normalt at se epidemier. Blandt andet kan influenzaepidemier forekomme årligt i særligt vintermånederne, hvor vi flere gange oplevet, at op mod 20 procent af befolkningen har været ramt af influenza. Men helt nye influenzavira kan også skabe verdensomspændende pandemier - dog kun fra influenza type a. Det har vi blandt andet set ved Den Spanske Syge i 1917 og 1918 samt den nyere infektionssygdom, COVID-19, fra 2020. I tilfælde af en pandemi kan der derfor komme alvorlige konsekvenser, fordi størstedelen af befolkningen vil være modtagelige overfor sygdommen.
Influenza kan forebygges - men hvordan?
Uanset om vi taler om Influenza A, Influenza type B eller tredje form for influenza, så er gode muligheder for, at en influenza kan forebygges - og det samme kan symptomerne. Influenza smitter nemlig nemlig via dråber, og derfor er det vigtigt at vaske hænder og holde en god hygiejne - altid. På den måde kan du undgå at smitte andre, og samtidig mindske risici for, at andre kan smitte dig.
Der er dog også mulighed for, at du kan blive vaccineret mod influenza, hvis du er i en særlig risiko-gruppe, som eksempelvis personer med nedsat immunforsvar. Og selvom en vaccine ikke fjerner risikoen fuldstændig for at få influenza, så kan den forebygge influenza betydeligt. Vaccinen varer som regel i et år, og så kan du altid få den igen. Vil du vide mere om forsvar mod forkølelse og influenza, så har vi en masse artikler relateret til immunforsvaret. God fornøjelse med at holde en sund, smittefri hverdag.