Ansigtscreme
Lav din egen fantastiske ansigtscreme. Vi giver dig her den perfekte opskrift på en hjemmelavet ansigtscreme, der plejer og nærer din hud i ansigtet.
Tilberedningstid: ca. 1 time
Holdbarhed: 2 år, uåbnet
Mængde: 300 ml
Råvarer:
- Vandfase
- 105 ml/g demineraliseret vand
- 100 ml aloe vera juice
- 15 ml glycerin
- 12 g MF fedt
- 2 ml natriumbenzoat (svarer til 2 g, men undgå overdosering ved at måle 2 ml op)
Fedtfase:
- 6 g VE fedt
- 6 g lanettevoks
- 5 ml E-vitamin
- 50 ml tidselolie (kan erstattes af f.eks. arganolie)
Slutfase:
- 10 ml granatæbleolie ØKO
- 10 ml hydraplus
- 5 ml A-vitamin
- 3 ml æterisk olie eller duftolie
- (udelades, hvis cremen ønskes uparfumeret)
- Redskaber
- 1 vægt
- 2 gryder
- 1 måleskesæt
- 1 termometer
- 1 spiralpiskeris
- 1 dejskraber
- 1 ophælderpose
Emballage: 5 x 60 ml krukker eller 6 x 50 ml krukker
Genopbyggende ansigtscreme, der vedligeholder hudens naturlige spændstighed og forebygger alderstegn.Fugter i dybden og er rig på vitaminer, der stimulerer cellefornyelsen og beskytter huden mod skader fra frie radikaler.Til alle hudtyper.
Fremgangsmåde:
- Skold eller afsprit gryder og redskaber.
- Afvej vandfasen i en gryde.
- Afvej fedtfasen i en anden gryde.
- Opvarm de 2 faser til 75 °C under omrøring og tag gryderne af varmen. Mål temperaturen i midten af væsken. og vær opmærksom på, at fedtfasen bliver meget hurtig varm.
- Hæld fedtfasen i vandfasen i en tynd stråle under middelhurtig omrøring. Rør under overfladen for at undgå at piske luft i cremen.
- Rør, til temperaturen er 40 °C.
- Afkøl nu yderligere - uden at røre - til stuetemperatur.
- Tilsæt slutfasen, og omrør til alt er godt blandet.
- Hæld på emballage med en ophælderpose.
Opskriften er venligst leveret af Urtegaarden.