Tamponen – en betænkelig historie
Om menstruationsbestkyttelse gennem tiderne og tamponens historie
Af Rikke Agersted
Siden lægekunstens fader Hippokrates beskrev græske kvinders brug af linnedstrævler rullet om en pind som menstruationsbeskyttelse adskillige århundreder før Kristi fødsel, er der sket en del udvikling på området. I starten af 1930’erne opfandt lægen Earle Haas den moderne tampon af ren bomuld.
Menstruationsbeskyttelse gennem årtusinder
Kvinder har gennem tiderne altid haft fokus på deres menstruation og hvorledes, de kunne mindske generne ved blødningen. Hos nordamerikanske indianere sad de menstruerende kvinder i et særligt mensestelt det antal dage, deres periode varede, og i det gamle Ægypten brugte kvinderne ”tamponer” af blødgjort papyrus. Andre steder i verden har opfindsomheden heller ikke ladt noget tilbage, og kvinderne har brugt alt fra uldtotter, græs, natursvampe, mos, klude og hjemmesyede eller strikkede bind. Vi kender ikke de ricisi, der dengang var forbundet med brugen af den hjemmelavede menstruationsbeskyttelse, men vi ved, hvilke risici, der er forbundet med den moderne teknologis forkærlighed for kemikalier og syntetiske materialer.
Menstruationsbeskyttelse i nyere tid
Desværre har kvinder uden at vide det lagt krop til de forskellige forsøg på at udvikle den ultimative tampon med optimal sugeevne og den teknologiske eksperimenteren har mange dødsfald på samvittigheden. Omkring starten af 1980’erne opstod et helt nyt problem omkring brug af tampon, nemlig sygdommen TSS (Toxic shock syndrome), der smittede knapt 1000 kvinder i U.S.A. alene, hvoraf næsten 50 døde i perioden fra marts 1980 til marts 1981. Siden da har producenterne af tamponer verden over ændret på sammensætningen mange gange, og i dag har flere og flere forbrugere fået øjnene op for hvilke krav, der bør stilles til mensturationsbeskyttelsen generelt.
Tidligere steriliserede man tamponer med gassen ethylenoxid. Denne proces stoppede, da man opdagede, at rester af gassen forblev i tamponerne og dermed kunne overføres til brugerne. Dyreforsøg har vist, at dyr, der over længere tid udsættes for ethylenoxid har større rate af leverkræft, mutationer og formeringsrelaterede problemer som eksempelvis spontane aborter end dyr, der ikke har været udsat for gassen. I dag steriliseres tamponer ikke.
Toxic shock syndrome
Sygdommen TSS er nok den største skandale indenfor tamponens historie. TSS skyldes bakterietoxiner, som enten ødelægger cellerne eller cellestofskiftet. Kroppens immunforsvar vil normalt tilintegøre de skadelige toxiner, men nogle af dem er så giftige og formerer sig så hurtigt, at immunforsvaret ikke altid kan nå at følge med. Det er blandt andet tilfældet med toxiner fra bakterierne Staphylococcus aureus og Streptococcus pyogenes, som begge kan give TSS.
TSS infektioner smitter gennem slimhinder eller rifter og sår på huden. I de fleste tilfælde udvikles sygdommen dog ikke. Ca. 50 % af alle registrerede TSS tilfælde skyldes brug af tampon.
Symptomer på TSS er bl.a. et karakteristisk udslet over store dele af kroppen, der minder om en solskoldning. Den syge får høj feber, lavt blodtryk, og oplever desuden utilpashed og forvirring, som kan kræve et lægebesøg.
Tamponsygen
Omkring 1980 registrerede epidemiologer i U.S.A. en pludselig stigning af registrerede tilfælde af TSS, hvoraf de fleste patienter var menstruerende kvinder. Dette faktum fik Centers for Disease Control and Prevention (CDC) til at lave en nærmere undersøgelse af sygdomstilfældene, og konklusionen var, at brugerne af Procter and Gambles tampon Rely havde en større risiko for at udvikle Staphylococcus aureus relateret TSS end andre kvinder. Deraf opstod navnet tamponsyge. Efter CDC’s rapport trak Procter and Gamble frivilligt Rely tilbage fra markedet.
Tamponsyge skyldes, at bakterierne overføres fra brugeren til tamponen via hænder eller inficerede sår. Hovedbestanddelen i Rely tamponerne var Carboxymethylcellulose (CMC) og sammenpressede polyesterkugler. Materialerne gjorde, at tamponerne kunne suge næsten 20 gange deres egen vægt. Undersøgelsen tydede på, at kombinationen af stor sugeevne (stor ophobning af blod) samt selve materialernes egenskaber sammenlagt skabte særligt gunstige forhold for formering af stafylokokker, da bakterien bl.a. har brug for et proteinholdigt miljø til at formere sig.
På NYU Medical School i U.S.A. lavede Dr. Philip Tierno og Bruce Hanna desuden nogle undersøgelser, der pegede på, at enzymer fra stafylokokkerne kunne nedbryde den CMC, der var i Rely, til glucose som bakterierne kunne ernære sig af og dermed udvikle sig så eksplosivt.
Siden starten af 1980’erne er antallet af tamponrelaterede TSS tilfælde faldet til kun 1/10 i forhold til 1980 på grund af ændringer i tamponernes sammensætning. Nogle forskere mener dog, at mange milde tilfælde af TSS ikke registreres, så tallet reelt er langt større end hidtil antaget. Det skal her nævnes, at der er registreret enkelte tilfælde af TSS hos menstruerende kvinder, hvor smitten er overført fra hygiejnebind.
Som menstruerende kvinde kan man tage nogle enkle forholdsregler for at mindske sandsynligheden for at blive ramt af sygdommen. Man bør vælge tamponer eller bind af ren, økologisk bomuld, have en god håndhygiejne, kun bruge tamponer ved decideret blødning, skifte hver 4-6 time og undlade at bruge tamponer om natten.
Tamponen under lup
Udover stofferne nævnt i forbindelse med Rely tamponerne har producenterne brugt bomuld, rayon, viscose-rayon, et bomulds-rayonmix, polyakrylat rayon og højteknologisk skum i fremstillingen af tamponer. De fleste af de meget absorberende syntetiske materialer blev udfaset af markedet i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne.
Uønskede stoffer
Selvom bomuldstamponer og bind anbefales af flere grunde, må man som forbruger være klar over, at bomuld også kan være en potentiel kilde til sygdom. Konventionel bomuld dyrkes med op til 35 forskellige kemikalier til bekæmpelse af svampe, ukrudt og skadedyr. I efterbehandlingen af bomuld bruges blegemidler for at få den hvide farve, forbrugerne så gerne vil have. Det kan dog ikke undgåes, at der efterlades spor af de mange kemiske stoffer i menstruationsbeskyttelsen. Dertil skal lægges coating, parfume og hvad der ellers puttes i en tampon.
Superabsorberende tamponer kan forårsage usund tørhed i skeden, som forstyrrer det naturlige mikromiljø.
Dr. Philip Tierno og Bruce Hanna påpeger, at små trevler af tamponmateriale er fundet indkapslet i vaginale sår og væv. Man kan nemt lave en lille test hjemme på køkkenbordet ved at lægge en tampon i et glas vand og se hvor mange små fibre, der afgives frit i vandet. Mængden af fritflydende fibre svarer til den mængde, der efterlades i kvinden hver gang, hun skifter tampon.
Hygiejnebind og trusseindlæg kan indeholde polypropylene, polyacrylater, bindemidler, plastik og klorbleget cellulose.
Kemikaliegener
Vore dages udfordring i henhold til mensturationsbeskyttelse er de mange gener, der er opstået i kølvandet på de moderne bind og tamponer. Allergisk Feminin Irritation (AFI) er en af de nyere sygdomme, som rigtig mange kvinder lider af uden at vide det.
Symptomer som hudkløe, irritation i underlivsområdet, ømhed, øget udflod og ændret intimlugt opleves af mange. Underlivssygdomme som svamp og underlivsbetændelse er forklaringen i nogle af tilfældende, men rigtig mange kvinder forlader lægens konsutation med besked om, at de intet fejler. Alligevel ved de, at deres underliv ikke føles som det plejer, og de er generet af de nævnte symptomer, der kan virke hæmmende på sexlivet og selvfølelsen. I England rapporterer gynækologer, at 1/3 af de kvinder, der oplever ovenstående symptomer lider af AFI.
Behandlingen vil i de fleste tilfælde være ganske ligetil; nemlig at udskifte alle bind, tamponer og trusseindlæg med mærker, der er lavet af økologisk, ubleget bomuld, som er fri for kemikalierester, syntetiske stoffer og plastic.
Sæbevask af de nedre regioner bør undgås. En meget mild og parfumefri sæbe kan dog bruges i begrænset omfang.
Mange moderne bind og trusseindlæg er så kompakte i deres opbygning, at de ikke lader huden ånde. Det øger sandsynligheden for svamp, og når først en kvinde har fået sygdommen, kan den være svær at komme af med igen. Undertøj, strømpebukser o.l. at syntetiske stoffer gør kun ondt værre, så det anbefales at bruge undertøj af ren uld eller bomuld, der lader huden ånde.
De senere år er der sket en opblomstring af sygdomme som endometriose, fibromer, underlivscancer og PCOS (polycystisk ovarie syndrom). Mange par lider også af uønsket barnløshed og det er derfor nærliggende at stille sig selv spørgsmål om, hvorvidt de mange kemikalier, vores underliv udsættes for, har en finger med i spillet med hensyn til udviklingen af de mange underlivssygdomme.
Moderne kvinder
Ingen i det moderne samfund ønsker formentlig at gå tilbage til de gamle græske metoder med lærredsstrimler om en pind. Alligevel kan vi lære lidt af historien, da nutidens kvinder er nødt til at forholde sig til den moderne verden og de tusindvis af kemikalier, vi udsættes for i det daglige gennem kost, kosmetik, luftforurening, tekstiler samt meget andet.
Enkelheden i menstruationsbeskyttelsen gennem de seneste årtusinder kan lære os, at det sagtens kan lade sig gøre at undvære den komplicerede moderne teknologi i håndteringen af kvindekroppens månedelige hyldest til frugtbarheden. Og hvis enkeltheden i nogle af de nyere produkter kan forebygge de mange lidelser, forskere knytter til meget af den gængse menstruationsbeskyttelse, er det vigtigt, at nutidens kvinder erfarer budskabet.
Se mere på Helseklinikken v. Rikke Agersted