Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Forældre glemmer solcremen til børn i foråret

Det er en klassisk fejl hvert år. Vi glemmer solcremen om foråret

allergi

- selvom vores vinterhud har særlig behov for beskyttelse. Og vores glemsomhed går ud over børnene. En ny undersøgelse viser, at mindre end hvert andet barn i børnehaven har fået solcreme på hjemmefra.


Det kan ofte være lidt hektisk, når man skal ud ad døren og aflevere børnene i børnehaven. Men nogle ting er måske nemmere at huske end andre.  Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Børneulykkesfonden, som er lavet blandt forældre med børn i børnehavealderen, bliver solcreme oftere glemt end f.eks. skiftetøj, regntøj og madpakke. Knap hver tredje forælder svarer, at de nogle gange glemmer at smøre deres barn ind i solcreme, inden de bliver sendt af sted i institutionen - også selv om solcremen havde været nødvendig den dag. Det skriver Børneulykkesfonden i en pressemeddelelse.
 
Solcremen bliver glemt
Det er ikke alle forældre, som er klar over, hvor stor betydning solcremen har. Især om foråret, hvor morgenerne er lidt koldere, og der er mere fokus på, at få børnene i det rigtige tøj.
- Det er nok de færreste forældre, som tænker over, at det på nogle dage er lige så vigtigt at få smurt børnene ind i solcreme, som det er at huske skiftetøjet og gummistøvlerne. Men det er faktisk lige så vigtigt at få smurt barnets næse og vinterblege kinder med solcreme, som det er at børste mælketænderne. Undersøgelser viser nemlig, at jo oftere man udsættes for UV-stråler og solskoldninger i barndommen, desto større er risikoen for senere at udvikle hudkræft, siger Henriette Madsen, som er generalsekretær for Børneulykkesfonden.
 
Foråret mistolkes
Selvom forældrene er gode til at huske solcremen om sommeren, så er det faktisk lige så vigtigt at huske det i forårsmånederne. Ifølge Børneulykkesfondens undersøgelse er det de færreste forældre, der giver deres børn solcreme på i forårsmånederne, mens næsten alle husker at smøre børnene ind om sommeren. Det hænger måske sammen med, at i børnehaverne stiller fire ud af fem instituer krav om solcreme i sommermånederne, mens det kun er hver femte, der gør det om foråret. Her kunne der godt strammes op, hvis man lytter til Henriette Madsen.

- Det er lige så vigtigt at tænke solbeskyttelse i foråret, fordi den blege vinterhud endnu ikke har dannet pigment, hvilket gør den mere sårbar over for forårssolen. De yngste er især udsatte for solens stråler, fordi de opholder sig mange timer udendørs, siger Henriette Madsen.

Af: Pia Smith Baun / Naturli.dk

Sortér efter