Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Kan du mærke foråret i kroppen?

Hvordan får du et sjovere forår?

Løsningerne kan være mange. Det handler om, hvad der er rigtigt for dig. 

Kan du mærke foråret i kroppen?
For mange er foråret den bedste tid på året med lunere tider og masser af dejlige dage ude i haven eller i skoven, hvor alt det grønne begynder at pible frem overalt. Men for rigtigt mange danskere er foråret også forbundet med løbende næser, røde øjne og nærlæsning af pollentallene for ugen, der kommer.

Hvordan tackler du pollensæsonen?
Kroppen frigiver histamin, når den reagerer allergisk, og det er histaminet, der bl.a. giver lysten til at nyse og de rindende øjne. Er du hårdt ramt, så er det som altid vigtigt, at du bliver udredt hos din egen læge. Derudover så er det selvfølgelig en god ide at være ekstra opmærksom på at få styrket din krops eget forsvar og optimere dit energiniveau både op til og igennem pollensæsonen. Rent praktisk, så kan du for eksempel vælge at lægge dine udendørsaktiviteter enten morgen og aften, eller lige når det har regnet, da der her er færrest pollen i luften.

Et par solbriller kan holde de værste pollen ude af øjnene og gå eventuelt i bad og skift tøj, når du har været ude, for pollen hænger sig også i tøjet. Det betyder også, at det er smart at undgå at tørre tøjet udenfor, hvis du har pollenallergi.

Jeg håber, du nyder foråret, og kom meget gerne forbi i vores butikker og få gode råd og personlig vejledning til en hverdag med mere overskud!

TIP: "Dagens Pollental" er en app, hvor du kan følge pollentallene nøje. Den er en hjælp for mange pollenallergikere, når forårsmånederne skal nydes.

Af Pia Jensen, Butikschef Helsam Holstebro

Sortér efter