B-vitaminer er en samlet gruppe af vandopløselige vitaminer, og de mest kendte og vigtigste af dem, er B1, B2, B3, B5, B6, B8, B9 (folat) og B12. Det er nemlig de B-vitaminer, som vi mennesker har brug for. Hver af dem bidrager til noget forskelligt, ligesom også det anbefalede indtag og mangelsymptomerne varierer fra vitamin til vitamin.
Thiamin, også kaldet B1-vitamin, bidrager til:
- et normalt energistofskifte
- nervesystemets normale funktion
- en normal psykologisk funktion
- en normal hjertefunktion
Naturlige kilder
Du kan få Thiamin naturligt fra kornprodukter, kød og mælkeprodukter som mælk og ost.
Riboflavin kaldes også B2-vitamin og er et vitamin, der hjælper kroppen med at producere energi. Riboflavin er især kendetegnet af en kraftig gul farve, der bl.a. anvendes af levnedsmiddelindustrien som farvestof. Riboflavin bidrager til:
- et normalt energistofskifte
- nervesystemets normale funktion
- at vedligeholde normale slimhinder
- at vedligeholde normale røde blodlegemer
- at vedligeholde en normal hud
- at vedligeholde et normalt syn
- en normal omsætning af jern
- at beskytte cellerne mod oxidativt stress
- at mindske træthed og udmattelse
Naturlige kilder
Det største indhold af Riboflavin findes i mælkeprodukter. Indmad som lever og nyrer, kød og bælgfrugter er desuden gode kilder til vitaminet.
Vitaminet Niacin kaldes også B3-vitamin og hjælper bl.a. med at omdanne energi i kroppen og dermed til at kroppens energistofskifte fungerer. Niacin bidrager til:
- et normalt energistofskifte
- nervesystemets normale funktion
- en normal psykologisk funktion
- at vedligeholde normale slimhinder
- at vedligeholde en normal hud
- at mindske træthed og udmattelse
Naturlige kilder
Niacin findes i mange fødevarer – dog særligt i kød, fisk og kornprodukter, der alle er fødevarer.
Dette vitamin kaldes også Pantotensyre og er et vitamin, der bidrager til:
- et normalt energistofskifte
- en normal syntese og omsætning af steroidhormoner, D-vitamin og visse neurotransmittere
- at mindske træthed og udmattelse
- en normal mental ydeevne
Naturlige kilder
Findes allerede i mange af de fødevarer, vi spiser hver dag. I lever, æg (især æggeblommer) og broccoli er indholdet af B5-vitamin dog særligt højt.
Pyridoxin vitaminet bidrager til:
- en normal cysteinsyntese
- et normalt energistofskifte
- nervesystemets normale funktion
- en normal omsætning af homocystein
- en normal omsætning af protein og glycogen
- en normal psykologisk funktion
- en normal dannelse af røde blodlegemer
- immunsystemets normale funktion
- at mindske træthed og udmattelse
- at regulere hormonaktiviteten
Naturlige kilder
B6-vitaminet findes i mange fødevarer. Nogle af de vigtigste kilder til vitaminet er grøntsager, fuldkornsprodukter, kød (gerne den magre slags) og mælkeprodukter.
Biotin bidrager til:
- et normalt energistofskifte
- nervesystemets normale funktion
- en normal omsætning af makronæringsstoffer
- en normal psykologisk funktion
- at vedligeholde et normalt hår
- at vedligeholde normale slimhinder
- at vedligeholde en normal hud
Naturlige kilder
Biotin findes naturligt i kornprodukter, kød- og mælkeprodukter samt frugt.
Dette B-vitamin er en betegnelse for en gruppe af stoffer. En af disse stoffer er folsyre, der findes i vitaminpiller og kosttilskud. Gravide anbefales at indtage 400 mcg folsyre dagligt i forbindelse med graviditeten. Folsyre bidrager til:
- vævsvæksten hos den gravide kvinde
- en normal aminosyresyntese
- en normal bloddannelse
- en normal omsætning af homocystein
- en normal psykologisk funktion
- immunsystemets normale funktion
- at mindske træthed og udmattelse
- spiller en rolle i celledelingsprocessen
Naturlige kilder
Findes i mange fødevarer, og især i grønne bønner, røde peberfrugter, porrer, avocado og tørrede bønner.
Det måske mest kendte B-vitamin er B12, der også hedder Kobalamin. B12-vitamin bidrager til:
- et normalt energistofskifte
- nervesystemets normale funktion
- en normal omsætning af homocystein
- en normal psykologisk funktion
- en normal dannelse af røde blodlegemer
- immunsystemets normale funktion
- at mindske træthed og udmattelse
- spiller en rolle i celledelingsprocessen
Naturlige kilder
Indholdet af B12-vitamin er især højt i indmad som lever og fede fisk som torskerogn og makrel. Vitaminet findes også i mælkeprodukter og æg om end i noget mindre omfang. B12-vitamin findes udelukkende i animalske fødevarer.
Alle B-vitaminer er vandopløselige. Det betyder, at det eller de B-vitaminer, som du indtager, men ikke har brug for, ikke optages i tarmene, men nedbrydes i leveren og bliver skyllet ud igennem din urin. Kroppen optager desuden ikke mere B-vitamin, end den har behov for. Med det sagt gælder det naturligvis altid, at den anbefalede dagsdosis ikke bør overskrides.
Her på siden finder du et bredt udvalg af kosttilskud med B-vitaminer. Vi har tilskud, der kun indeholder en enkelt B-vitamintype, men også varianter, der indeholder flere af B-vitaminerne. Helsam.dk er Danmarks største helsebutik online, så her finder du alt, hvad du skal bruge.
Vi leverer altid fragtfrit til en Helsam-butik nær dig.