Populære produkter
Bag glutenfrit med mandelmel
Mandelmel kan bruges i madlavningen og i bagværk, hvor det kan bruges i stedet for hvedemel. Mandelmel giver både mad og bagværk den helt karakteristiske, søde mandelsmag, som fungerer rigtig godt i mange forskellige retter og kager, lige fra panering til pandekager og kager. Man skal dog være opmærksom på, at når man bager med ren mandelmel, hæver bagværket ikke. Vil man gerne have sin kage til at hæve, bør man blande mandelmel med en anden meltype, der indeholder gluten. Vil man bruge ren mandelmel, så kan det også være en god idé at tilsætte et bindemiddel, der får dejen til at hænge bedre sammen, for eksempel FiberHUSK eller johannesbrødkernemel.
Tip! Vil du overraske en glutenallergiker eller én, der spiser efter LCHF-principperne med en kage, så gå efter en lækker mandelkage- eller tærte. Mandelmel er altid glutenfrit, og kager, der er lavet med mandelmel i stedet for hvedemel, kan således sagtens spises af folk, der har glutenallergi. Alle gæster uden glutenallergi vil bestemt også få en velsmagende oplevelse.