Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Omega-6

Omega-6 er en flerumættet fedtsyre der ikke findes i fisk, men i vegetabilske olier som bl.a. vindruekerneolie, solsikkeolie og majsolie. Ligesom de andre omega-fedtsyrer, er omega-6 en fedtsyre der er vigtig for dig og din krop, da den er med til at vedligeholde alle celler, så din krop fungerer optimalt. Her på siden kan du læse meget mere om omega-6 fedtsyren, og gå på opdagelse i vores store udvalg.

Naturlige kilder til omega-6 | Husk balance mellem omega-3 og omega-6 | Omega-3, 6 og 9 | Hvor meget fisk skal du spise? | Køb omega-6 hos Helsam
Sortér efter
2 produkter
Sortér efter

Omega-6

Naturlige kilder til omega-6

Omega fedtsyrer finder du i mange forskellige fødevarer. Nogle fødevarer indtager du flere af end andre, og mange af disse fødevarer indeholder som oftest omega-6 fedtsyren. Sørg altid for, at de fødevarer du indtager, bevirker til, at du får den rette balance af omega-fedtsyrerne. Minimér gerne dit indtag af forarbejdede fødevarer – især dem du finder i næste afsnit her på siden.
Du kan altid gøre brug af et kosttilskud med både omega-3 og omega-6 for at få nok af begge. Du kan også, hvis du får en del omega-6, men mindre omega-3, blot købe et omega-3 kosttilskud, så balancen mellem fedtsyrerne bliver bedre.
Som sagt finder du omega-6 naturligt i olierne: vindruekerneolie, majsolie og solsikkeolie. Disse olier kan du bruge til stegning, bagning og i salater.

Derudover er kæmpenatlysolien et populært produkt, der har et naturligt højt indhold af omega-6.

 

Husk balance mellem omega-3 og omega-6

På grund af de spisevaner vi danskere har, indtager vi ofte op til 8-10 gange mere omega-6 end omega-3. Det optimale ville være, hvis du kun fik 2-4 gange mere omega-6 end omega-3. Grunden til det høje indtag af omega-6 er bl.a. fordi at mange færdigretter indeholder planteolier, og fordi vores indtag af fisk ikke er særlig højt.
Madvarer med et højt tilsat indhold af omega-6 er f.eks.:
- Chips
- Tun i olie
- Ristede løg
- Pommes frites
- Færdigretter
- Mayonnaise og remoulade
Denne slags fødevarer er ikke den bedste måde at indtage sin daglige omega-6 på, da mængderne kan være meget høje, og dermed hurtigt bringe ubalance i forholdet mellem omega-3 og omega-6. Ønsker du at vedligeholde den rette balance mellem fedtsyrerne, bør du helt sikkert følge vores råd under punktet ”Naturlige kilder til omega-6”. Indtag gerne omega-3 og omega-6 i forholdet 3:1.
I omega-6 findes fedtsyren linolsyre (LA), der kan omdanne sig til gammalinolensyre (GLA). GLA bidrager til funktionaliteten af muskler og kredsløb, men for at kroppen kan omdanne LA til GLA, kræver det, at kroppen får nok vitaminer og mineraler. GLA fedtsyren findes også helt naturligt i kæmpenatlysolie og hampolie.

 

Omega-3, 6 og 9

Omega-3, 6 og 9 findes ikke i den samme fødevarer, da omega-3 findes i fede fisk, mens omega-6 og 9 findes i planteolier og avocado og oliven.
- Omega-3 består både af EPA- og DHA-syre i fisk, samt ALA i planter. De fede fisk er sild, makrel, laks, sardiner, ål og hellefisk. ALA findes i nødder, hørfrø, grønkål og mange andre bladgrøntsager.

- Omega-6 findes som nævnt i vindruekerneolie, solsikke- og majsolie og indeholder LA der omdannes til GLA.

- Omega-9 er en umættet fedtsyre, hvorimod både omega-3 og 6 er flerumættede fedtsyrer.
Kroppen har behov for dem alle, i den rette mængde og balance. Find dine næste omega kosttilskud her på Helsam.dk, og gør noget fantastisk for din krop.

 

Hvor meget fisk skal du spise?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser fisk to gange om ugen til aftensmad, og gerne supplerer med fiskepålæg i løbet af dagen. Mængden af fisk skal ligge omkring 350 gram, og mindst 200 gram skal bestå af fede fisk.
- Ved et dagligt indtag på 250 mg af EPA (eicosapentaensyre) samt DHA (docosahexaensyre), bidrager fedtsyren til en normal hjertefunktion.

- Ved et dagligt indtag på 250 mg af DHA, bidrager fedtsyren til at vedligeholde en normal hjernefunktion, samt et normalt syn.

 

Køb omega-6 hos Helsam

Hos Helsam finder du et bredt udvalg inden for omega-6 kosttilskud. Du finder selvfølgelig også kosttilskud med de andre vigtige omega-fedtsyrer. Vælg de kosttilskud med omega-6 der passer til dig og dit behov, og husk, at hvis du bestiller online, kan du få dine varer leveret helt gratis til din nærmeste Helsam butik. Har du spørgsmål, eller er du i tvivl, så er du selvfølgelig også velkommen i en af vores mange butikker.