
Ingredienser
3 dl økologisk mandeldrik (eller anden plantedrik)
1 tsk stødt økologisk gurkemeje
Et nip stødt økologisk ingefær
Et nip stødt økologisk kardemomme
Et nip stødt økologisk ægte kanel
1 kværn sort økologisk peber
1 tsk økologisk ghee eller økologisk kokosolie
Sød evt. med honning eller ahornsirup ved servering
Fremgangsmåde
- Hæld mandeldrik i en gryde og tilsæt krydderierne.
- Varm langsomt op, til drikken er meget varm og damper, men uden at koge.
- Tag gryden af varmen, læg låg på, og lad drikken trække i 2-3 minutter.
- Pisk ghee eller kokosolie i, og varm forsigtigt op igen imens du pisker til drikken er cremet og ensartet.
- Kan sødes med honning eller ahornsirup lige inden servering.