Fri fragt fra 499 kr.
Fri levering til butik fra 99 kr.

Hjemmelavet økologisk mandeldrik

Mandelmælk kan bruges i alt fra madlavning til kaffe og te, som erstatning for mælk eller anden plantedrik. Det smager fantastisk, og du bevarer mange af næringsstofferne fra mandlerne.


Ingredienser 

2 dl økologiske mandler
3-4 dl vand til iblødsætning dagen før
7-8 dl vand til blende næste dag
1 nip fint havsalt

Sådan gør du

Forberedelse:
Iblødsæt mandlerne i 3-4 dl vand eller bare så det dækker mandlerne helt. Lad dem stå i blød i 5-6 timer eller natten over tildækket.

Tilberedning:
Si vandet fra og skyl mandlerne. Brug en stavblender eller blender og blend mandlerne med 2 dl frisk vand til det er helt jævnt blendet. Tilsæt de sidste 5-6 dl vand og blend indtil det skummer og er jævnt blendet. Si mandeldrikken gennem en ren nøddemælkspose af stof. Tilsæt et nip salt til den siede mælk. Gem evt. mandelmosen til at jævne en suppe eller til bagning. Mandeldrikken kan holde sig på køl ca. 3 dage og kan bruges til alt fra smoothies til kaffe.

Tips:
Hvis du vil have en tykkere, mere cremet mandeldrik kan du blot tilsætte mindre vand, når du blender mandlerne med vandet. Til din mandeldrik kan det være lækkert at bruge filtreret vand.

Har du prøvet vores opskrift på Golden Latte og Overnight chiagrød med blåbær, mandel og kanel.

Forrige Næste