Frugten er nævnt i megen ældre litteratur, hvor det altid omtales positivt. Man finder granatæblet nævnt både i Bibelen, Koranen, den babylonske Talmud samt græsk og egyptisk mytologi.
Granatæblet vokser på en 3 – 5 meter høj stedsegrøn busk, der dog er løvfældende i nordlige egne. Busken får flotte røde blomster, og har kunnet findes i middelhavsområdet så længe, at dens oprindelse er usikker. I de mellemøstlige dele af verden blev frugten medbragt af ørkenkaravaner grundet dens lange holdbarhed og læskende og nærende juice. På latin hedder granatæblet ’Punica Granatum’, hvilket betyder ’mange korn’ eller ’fyldt med korn’.