Fri fragt fra 399 kr.

Fri levering til butik fra 99 kr.

Mini-guide: Sådan får du en bedre nattesøvn

Interview med Mia, certificeret ayurveda-vejleder 

1. Hvorfor sover så mange dårligt i dag? 

Vi lever i et tempo, som vores nervesystem slet ikke er
designet til. Mange går direkte fra arbejde, skærme og travlhed på
jobbet til et travlt privatliv og endnu flere skærme – og derefter i seng uden en reel overgang mellem dag og nat. 

I ayurveda taler vi om, at især vata-energien let bliver forstærket i vores moderne liv. Det giver uro i krop og sind,
tankemylder og en følelse af at være “tændt”, selv når vi er trætte. 

Søvn er ikke noget, vi kan tvinge frem. Den kommer naturligt, når kroppen føler sig tryg, varm og rolig. Problemet i dag er, at mange først stopper op, når de lægger hovedet på puden – og dér kan kroppen ikke nå at falde til ro.  

2. Hvad er det vigtigste, man kan gøre, hvis man vil sove bedre? 

Det vigtigste er rytme. 

Kroppen elsker forudsigelighed. At gå i seng og stå op nogenlunde samme tid hver dag regulerer vores indre ur og hormoner langt mere, end mange tror. 

Derudover: skab en bevidst overgang fra dag til aften. En fast aftenrutine, der signalerer: “Nu lukker jeg ned.” Det kan være så enkelt som: 

  • Dæmpe lyset en time før sengetid 
  • Lægge telefonen væk  
  • Tage et varmt bad 
  • Drikke noget beroligende 

3 nøgler til en roligere aften

Små gentagelser skaber tryghed i nervesystemet. Og tryghed er fundamentet for god søvn.

Rytme Samme sengetid (cirka) samme op-tid (cirka) Gør det let at være konsekvent Overgang Dæmp lys & tempo Læg skærme væk i god tid Signalér “nu lukker jeg ned” Varme & ro Varm drik, bad, fodbad Blid duft (fx lavendel) Vælg ritualer, du kan lide

Vil du dykke dybere så læs søvn og aftenrutiner


3. Hvordan påvirker små aftenritualer kroppen? 

Små ritualer virker, fordi de taler direkte til nervesystemet. 

Varme drikke, som fx varm mælk med krydderier eller en mild urtete, virker beroligende. Varme generelt – et bad, en varmepude, varme fødder – hjælper kroppen med at give slip. 

Dufte som lavendel kan understøtte afslapning og hjælpe nervesystem med at falde til ro. 

Men det vigtigste er stemningen: dæmpet lys, roligt tempo og mindre gøren.  Når vi gentager de samme små handlinger hver aften, begynder kroppen at forbinde dem med hvile. Det er her,
ritualet virkelig virker. 

4. Hvilken rolle spiller bevægelse og kost for vores søvn? 

En stor rolle. 

Bevægelse i løbet af dagen – især rolig bevægelse som gåture, blid yoga eller stræk – hjælper kroppen med at omsætte dagens stress. Det behøver ikke være hård træning; faktisk kan for intens træning sent på dagen virke modsat ifølge ayurveda. 

Kost påvirker søvn mere, end vi ofte tænker over. Ustabilt blodsukker kan give natlig uro eller opvågninger. Derfor kan det være hjælpsomt at: 

  • Spise regelmæssigt 
  • Undgå meget tunge eller sene måltider 
  • Sikre stabil energi gennem dagen 

 

5. Hvis man kun skal starte ét sted i aften – hvad vil du anbefale? 

Sluk de store lys og læg telefonen væk en time før sengetid. 

Det er enkelt, men ekstremt effektivt. Når lyset dæmpes, begynder kroppen naturligt at producere melatonin. Når skærmen forsvinder, falder stimulationen og sindet og kroppen kan bedre falde til ro. 

Tilføj derefter én lille ting: 
En varm kop te. Et varmt fodbad med lavendel. 5 minutters rolige dybe vejrtrækning. 

Start småt. Gentag det i en uge. Kroppen elsker kontinuitet – og den responderer hurtigere, end de fleste tror. 

60 min før Dæmp lys Skærm på pause 30 min før Varm drik eller rolig te Stille tempo 10 min før Fodbad / bad / varmepude Blid duft (fx lavendel) 0 min 3 dybe åndedrag Din bløde overgang fra dag til nat

Faktaboks: Hvad er ayurveda?

Ayurveda er en traditionel indisk sundhedsfilosofi, der arbejder helhedsorienteret med balance mellem krop og sind gennem daglige rutiner, kost, bevægelse og hvile.

Her ses søvn som en vigtig del af balanceret velvære – ikke kun antal timer, men også rytme, ro og følelsen af at vågne frisk.