Leveringsmuligheder
Leveringsmuligheder
Hos Helsam kan du vælge den leveringsform, der passer bedst til dig.
Vi tilbyder både afhentning i butik, levering til pakkeshop og levering direkte til din adresse.
Click & Collect – afhent i Helsam-butik
Bestil online, og hent dine varer gratis i den Helsam-butik, der passer dig bedst. Når din ordre er klar til afhentning, modtager du en besked – så du ved præcis, hvornår du kan hente den.
Vores faguddannede specialister står klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller ønsker råd og vejledning om dine produkter.
Læs mere om Click & Collect her · Find din nærmeste butik her
Bring Pakkeshop
- Gratis fragt ved køb over 299 kr.
- 29 kr. i fragt ved køb under 299 kr.
- Du får besked via e-mail og/eller SMS, når pakken er klar til afhentning.
DAO Hjemmelevering
- Få din ordre leveret direkte til døren for 29 kr.
- DAO leverer typisk om natten. Hvis pakken ikke kan være i postkassen, lægges den i en beskyttet pose ved døren eller leveres til nærmeste daoSHOP.
Bring Hjemmelevering / Erhverv
- Levering direkte til privat- eller firmaadresse for 59 kr.
- Hvis der ikke er plads i den valgte pakkeshop eller boks, kan Bring levere til et nærliggende sted.
Vi pakker med omtanke 🌱
Hos Helsam går vi op i både miljø og kvalitet. Vi genbruger papkasser som pakkefyld i stedet for plast. Det beskytter dine varer godt og kan let sorteres som papiraffald, når du modtager pakken.
Vi bruger videoteknologi ved pakning, så vi kan dokumentere, at indholdet altid er korrekt. Skulle der ske en fejl, kan vi hurtigt finde årsagen og rette op på det.
Hvornår modtager jeg min ordre?
Hvornår modtager jeg min ordre?
Vi bestræber os på at sende alle ordrer inden for 1–3 hverdage. Du modtager som regel din pakke 1–3 hverdage efter bestilling, afhængig af leveringsform.
I perioder med kampagner, højtider eller ferier kan der forekomme lidt længere leveringstid.
Når din ordre er afsendt, får du en e-mail og/eller SMS med et sporingslink, så du kan følge din levering hele vejen.
Min pakke er forsinket – hvad gør jeg?
Min pakke er forsinket – hvad gør jeg?
Vi forstår godt, at det er frustrerende at vente på sin ordre. Leveringstiden er som regel 1–3 hverdage, men i enkelte tilfælde kan der gå lidt længere tid – fx ved særligt travle perioder eller kampagner.
Tjek først din ordrebekræftelse og den e-mail eller SMS med sporingslink, du modtog, da ordren blev afsendt. Her kan du følge, hvor langt pakken er i leveringsprocessen.
Hvis pakken ikke har bevæget sig i flere dage, eller leveringstiden er overskredet, bedes du kontakte os på kundecenter@helsam.dk, så vi kan hjælpe med at undersøge sagen hos transportøren.
Jeg har fået besked om levering, men ikke modtaget pakken
Jeg har fået besked om levering, men ikke modtaget pakken
Nogle gange kan transportøren registrere, at en pakke er leveret, før den faktisk er afleveret. Hvis du har fået en besked om levering, men ikke modtaget pakken, anbefaler vi, at du tjekker følgende:
- Om pakken er afleveret hos en nabo
- Om den er placeret et sikkert sted (f.eks. ved døren eller i postkassen)
- Om den er leveret til en pakkeshop i nærheden
Hvis du stadig ikke kan finde pakken, så kontakt os på kundecenter@helsam.dk. Vi hjælper dig med at spore leveringen og sørger for, at du får din ordre eller en refundering.
Kan jeg ændre leveringadresse?
Kan jeg ændre leveringadresse?
Når en ordre er bekræftet, sendes den hurtigt videre til vores lager for pakning og afsendelse. Derfor kan vi ikke love, at leveringsadressen kan ændres – men vi gør naturligvis vores bedste for at hjælpe.
Kontakt os hurtigst muligt på kundecenter@helsam.dk, hvis du ønsker at ændre adressen. Vi gør vores bedste for at imødekomme ændringen, hvis det stadig er muligt.
Har du valgt Click & Collect, kan afhentningsbutikken desværre ikke ændres. Det samme gælder, hvis du ønsker at ændre leveringsmetode – fx fra hjemmelevering til pakkeshop.